
Praktisk info
Vilkår for benyttelse af lokalerne i Terapihuset
Her står lidt om alt det praktiske. Vi håber, at vi har fået det hele med.
Terapihuset benyttes af
Vi er mellem 8 - 1 behandlere i terapihuset.
Alle, der bruger terapihuset, arbejder med mennesker i form af behandling.
Områderne er typisk:
-
Coach
-
Terapeut
-
Psykolog
-
Healer
-
Akupunktør
-
Kostterapeut
Benyttelse af lokale(r)
Du kan vælge at benytte lokalerne 1 eller flere dage om ugen (4-5 dage pr mdr.), hvis de er ledige. Ellers kan du blive skrevet op.
Priser
-
Pris for hverdage "Grønt rum". (Kl. 07-22) 1 fast ugedag pr. måned 1850 Kr. Til individuel og par-terapi samt mindre grupper 3-5 personer.
-
Pris for hverdage "Prikket rum". (Kl. 07-22) 1 fast ugedag pr. måned 1850 Kr. Til individuel og par-terapi
-
Pris for hverdage "Blåt rum". (Kl. 07 - 22) 1 fast ugedag pr. måned 1850 kr. Til individuel og par-terapi.
-
Weekender 925 kr for 1 fast ugedag pr måned.
-
Der er ikke moms på lokalerne. Dvs. at der ikke skal lægges moms på lejen, og at du ikke kan trække moms fra lejen.
Depositum
Der betales indskud på 3 måneders husleje + første måneds leje.
Opsigelse
Der er 3 måneders opsigelse (begge veje) op til den første i en måned. (opsiges f.eks. d. 5 januar gælder det fra 1 april).
Kom på terapihusets hjemmeside samt få navn på døren
At komme på hjemmesiden og få navn på døren koster 1400 kr. inkl. moms til webmaster samt nyt dørskilt. (Webmaster 900 kr. + og skilt 500 kr)
Når du skal på hjemmesiden skal du:
-
Skrive en kort og præcis tekst, til behandlersiden.
-
En uddybende tekst til din individuelle side om dig (linket fra behandlersiden).
-
Link til din hjemmeside og evt. email adr.
-
Billede med en god opløsning til behandlersiden og individuel side. Billede str. 290 x 320 pixel og 350 x 390 pixel.
-
Du skal sende dette til mail@terapihusethellerup.dk.
Du kan benytte dit terapilokale når
Der er betalt depositum og Terapihuset har modtaget benyttelsesaftalen retur med din underskrift.
Efterfølgende får du en nøgle til Terapihuset. Der er dørtelefon der åbner automatisk når der trykkes på terapihuset.
Print en benyttelses aftale ud her
Nøgle / mistet nøgle
Du får en nøgle til Terapihuset, som du skal skrive under på at have modtaget.
(bortkommer nøgle skal låsen skiftes ud samt alle behandlere skal have nye nøgler. Dette trækkes i depositum).
Bytte af lokaler tider m.m.
Du er velkommen til at bytte en dag eller timer i Terapihuset. Dette aftales indbyrdes med den, man ønsker at bytte med.
Byttes dage permanent skal Louise have besked, da vi prøver at holde lidt styr på, hvem der kommer og går.
Dele et lokale
Det er ikke muligt at dele et terapilokale mellem 2 eller flere behandlere.
Udlån af lokale
Det er ikke muligt at låne sit lokale ud til andre, som ikke er en del af terapihuset.
Egne billeder, kurve, bøger, dekorering m.m.
Lokalerne er møbleret i lyse venlige farver med planter, whiteboard og diverse ting, der bruges i coach eller terapipraksis.
Du er velkommen til at medbringe egne ting og sætte dem frem de dage, du benytter lokalerne. Dog skal de tages med, når du forlader lokalerne.
Kaffe & te samt diverse...
Skal du bruge kaffe, te, kleenex, stearinlys eller andet til dine klienter, er du velkommen til at stille det i skabene i køkkenet.(Skriv navn på dine ting).
Ligeledes er du velkommen til at benytte køleskab de dage, du er i Terapihuset.
I Terapihuset er der:
-
Rengøring, 1 gang om ugen
-
Internet
-
Diverse service, kander, elkeddel mm. samt nespresso kaffemaskine (husk at medbringe kaffekapsler hvis du ønsker at benytte den)
Når man har benyttet lokalet
Lokalet efterlades i samme stand, som man ønsker at overtage det. Dvs. at man tømmer skraldespande, tørrer borde af og støvsuger, når der er brug for det. Generelt: Vi hjælpes ad i Terapihuset, så lokalerne altid fremstår i pæn og præsentabel stand.
Er man den sidste, der går
Luk vinduer og sluk lys. Yderdør låses.